Beretning fra National konference om aldring og samfund 2016

I november 2016 deltog bestyrelsen i National konference om aldring og samfund, i Middelfart. Konferencen var arrangeret af Dansk Gerontologisk Selskab. Her kan du læse om nogle af oplæggene.

Læs mere om kongressen og find program Dansk Gerontologisk Selskabs hjemmeside 

Læs abstracts fra kongressen

Overrækkelse af Kirsten Avlund prisen

Mandag d. 7. november – Åbningssession 

Tine Rostgaard, forkvinde for DGS åbnede året kongres. Efterfølgende var der et kulturelt indslag fra Betaniahjemmet, der viste et klip fra deres dokumentarfilm om ”Indflytning på plejehjem”, der kan købes på deres hjemmeside.

Derefter 5 oplæg med Perspektiver på aldring og tværfaglighed. Der er slides fra mange af oplæggene på DGS hjemmeside. Der nævnes få pointer fra hvert oplæg.

Søren Jacobsen, overlæge geriatrisk afd. OUH-Svendborg, talte om Tværfaglig geriatri.

Nævnte vigtigheden af at der hos patient og pårørende skabes accept omkring patientens tilstand.

At tværfaglighed er at være fælles om beslutningerne, og have respekt for hinandens faglighed, samt at flere inddrages i etiske overvejelser.

Sine Lehn-Christiansen, lektor og forskningsgruppeleder på RUC, talte om Udfordringer i tværprofessionelt samarbejde.

Sine fortalte om de forskellige rationaler der kan være for tværprofessionelt samarbejde; 1. problemløsning, 2. patient/borger-centrering, 3. systemoptimering, 4. professionalisering.

En pointe var, at der aldrig kun er faglighed i samarbejde. Det vil også være præget af hierarkiske organisationer og faglige statushierarkier – magtkampe. Så hvad sætter reelt dagsordenen i det tværprofessionelle samarbejde.

Tværfaglighed, samarbejde og organisation i et ledelsesperspektiv blev adresseret af Jette Bolding, Lokalområdechef i Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Det politiske og økonomiske aspekt blev inddraget. Ledelsen kan f.eks. få at vide at liggetiden på rehabpladserne skal nedbringes fra 6 til 4 uger, som giver nogle udfordringer.

Jette lagde vægt på, man skal synes andres faglighed og tilgang er interessant.

Ole Mygind, projektchef fra Marselisborgcentret. VEGA, et videnskabeligt netværk i fortid og fremtid. VEGA står for hVEdagsliv for Gamle. Alle er velkomne i VEGA-samarbejdet, men adgangsbilletten er man har et projekt mhp. at skabe viden om gamles hverdagsliv.

VEGA er optaget af at skabe og formidle viden.

VEGA startede i 1996 hvor Ole fortalte at dengang var uddannelsesinstitutioner ikke optaget af vidensproduktion. I dag, 20 år efter, er uddannelsesinstitutioner optaget af vidensproduktion, men praksis mangler at være det. Målet er at om 20 år mere er praksis også optaget af vidensproduktion.

Nina Amble, dr. philos i arbejdspsykologi fra LUI i Norge. Den lærende organisation i praksis – jobsnekring (jobudformning) tverrfaglig refleksjon og organisassjonslæring.

Nina beskrev nogle udfordringer i den norske Helsetjeneste. 140.000 personer udfører 220.000 årsværk, 23% er fuldtidsbeskæftiget, 25% af årsværkene udføres af ufaglærte, 50% udføres af faglærte, og 25% udføres af sygeplejerske. En udfordring er derfor at at ufaglærte, deltidsansatte og sygeplejerskerne har en nøglerolle i Norges sundhedssystem.

Bottom-up udvikling blev beskrevet som værende vigtigt, hvis der skal ske læring og udvikling i en organisation. Det er vigtigt at ledere giver ansvar og tillid. Samt at ansatte er fagligt sikre, som kan skabes i f.eks. faglige fællesskaber.

I det tværfaglige samarbejde, der forsøger at gøre det bedre for borgerne, er det vigtigt at få de forskellige livssyn på bordet.

Nina sluttede af med at sige at bevægelse i en organisation, dette gælder på alle planer, skaber modbevægelse.

Sessionen sluttede af med debat i plenum.

Det blev bl.a. berørt at pengene styrer – også hvordan forskellige faggrupper arbejder. F.eks. så blev de praktiserende læger nævnt som svære at styre i samarbejde, fordi de er organiseret anderledes og dermed har en anden incitamentsstruktur. Den geriatriske overlæge savnede lidt de praktiserende læger i det tværfaglige samarbejde.

Der blev vurderet, at selv om ”det offentlige” kan opleves som opdelt i siloer ift. samarbejde, så er de private aktører endnu mere siloopdelte.

Den tidligere forstander for Betaniahjemmet afslutningsreplik var at man kan ikke lave struktur uden at mødes, men at struktur også kan blive så omfattende at man strukturerer sig ud af at kunne lytte.

 

Mandag den 7. november kl. 13.15-14.30 i lokale G

Symposium. Center for Sund Aldring(CESA) – Tværfaglige og situerede interventioner i kommunal praksis

Kommunale situerede interventioner i CESA: Ældres netværk i Ishøj Kommune.

Aske Juul Lassen, postdoc. CESA, Københavns Universitet.

Aske Juul Lassen gav en overordnet introduktion til CESAs interventionsarbejde og belyser dette arbejde igennem et etnografisk feltarbejde om samskabelse i Ishøj Kommune, kaldet Ældres Netværk.

Ældres Netværk er skabt på baggrund af et kommunalt fokus på samskabelse (en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler ny velfærd).

Ældres netværk har fokus på ensomhedsforebyggelse, bl.a. Cykling uden alder, hvor en række frivillige piloter tager ældre med på ture i en rickshaw. Desuden arrangeres caféarrangementer og der er gang i kompetenceudviklingsprojekter.

Noget af det vigtigste i denne slags projekter er at invitere de ældre borgere til møder hvor de kan komme med nye idéer.

Læs om: Cykling uden alder 

Exposing diversity – Tværfaglige fokusgrupper med sundhedsprofesionelle fra ældreplejen.

Kamilla Nørtoft, postdoc. CESA, Københavns Universitet

Kamilla Nørtoft forklarede ud fra en case, hvordan sundhedsprofessionelles tilgang til ældre formes af den professionelles baggrund, overordnede rammer, opgaven samt personlige og professionelle erfaringer og personlige og faglige vurderinger.

På forskellige plejecentre blev der afholdt fokusgrupper med 5 personer med forskellige professionelle baggrunde og daglige arbejdsfunktioner i forhold til arbejde med ældre mennesker. Deltagerne så to korte film som de skulle forholde sig til.

Resultaterne lagde deltagerne mærke til vidt forskellige ting og tolkede dem ligeledes meget forskelligt. Der var desuden ikke nødvendigvis enighed blandt eksempelvis terapeuterne om hvordan man fortolkede de forskellige situationer. Overordnet fik de fleste en fornyet forståelse af hinandens fagligheder og arbejdsområder i relation til deres eget.

Mandag den 7. november kl. 15.15-16.30, Lokale F. Frie foredrag:

Rehabiliterende indsats til at understøtte ældres personlige hygiejne i hverdagen! -Vand og sæbe versus badeservietter?

Britta Hørdam, seniorforsker. Institut for Statskundskb, Center for Sundhed, Økonomi og Policy, Københavns Universitet.

Projektet, som kaldes ReBUS (Rehabilitation Bath Uder Satisfaction), gennemføres som et interventionsprojekt i et samarbejde mellem eksterne sygeplejerforsker, Frederiksberg Kommunes hjemmesygepleje og UC Diakonissestiftelsen.

Sygeplejerskestuderende og SSA-elever foretog den daglige pleje hos en gruppe ældre i 3 uger. De studerende var blandet ud fra deres forudsæninger via et spørgekema på nettet. De ældre, som deltog i projektet, havde ikke deres faste hjælpere i 3 uger. Der blev givet hjælp til de visiterede ydelser, hverken mere eller mindre. Projektet blev gennemført inden for rammerne af hverdagsrehabilitering.

Der findes meget få studier på området – se slides på Dansk gerontologisk Selskabs hjemmeside

Alle de 20 ældre, som deltog, boede på Frederiksberg. Alle havde badeværelse.

Konklusioner: 
Personalet foretrækker badeservietter.
Bedre motivation af de ældre
De ældre syntes godt om det – Flest ville gerne have både og

Artikel om ReBUS

Læs mere om ReBUS 

Abstract om ReBUS 

 

ELLAN – European Later Life Active Network

Erna Meyer, fysioterapeut, lektor UCN, Inge Lange, ergoterapeut, lektor UCN og Marianne Jensen, sygeplejerske, MCN, UCN.

Gennemgang af 3 årigt project fra UCN. Fysioterapeut-, ergoterapeut- og sygeplejestuderende.

Det overordnede formål med ELLAN er at udvikle en europæisk kompetenceramme (ECCF) for at fremme god praksis og kompetenceudvikling for fremtidens social- og sundhedsprofessionelle, som skal arbejde med ældre. ECCF er udviklet som et redskab til brug i udvikling af studieordninger. Desuden er projektet designet til at dele god praksis og innovative tilgange til kompetenceudvikling af studerende med henblik på arbejdet med den ældre borger.

Der arbejdes med implementering på UCN mono- og tværprofessionelt. På UCN arbejdes der med implementeringen af resultaterne i tvær- og monofaglig undervisning om ældre. Der laves 2 ugers tværfagligt modul på fys- ergo og sygeplejerskestudierne. ECCF er udgivet i 2016.

2 ugers modul tværfagligt på fys-, ergo- og sygeplejestudier.

Læs mere om ELLAN her 

Udgivelse: Europæisk Kerne Kompetenceramme

Det er ikke vores patient

Lisbeth Aaskov Falch, ph.d.-studerende, lektor, MHH, sygeplejerske. Holbæk Sygehus og Århus Sygehus.

På hendes blog kan man se en video som præsenterer projektet og på en meget fin måde beskriver baggrunden for projektet.

Fokus er på en velkendt udfordring med ældre medicinske patienter med multimorbiditet, som ”falder vedsiden af” den traditionelle opfattelse af speciale-opdelingen på sygehuse. Formålet er at frembringe ny viden om, hvorvidt og hvordan der skabes de fornødne rammer i det specialiserede sygehusvæsen for de ældre med et komplekst sygdomsbillede, som giver dem den fornødne handlekompetence til at komme tilbage til det hverdagsliv, som de levede før indlæggelsen.

Læs mere om projektet på bloggen

 

Mandag den 7. november 2016. kl. 15.15.-16.30. i lokale G, Frie foredrag:

”Øjeblikke indfanges – og der skabes en appetitvækkende årskalender”

David Blazek, fysioterapeut. Betaniahjemmet, Frederiksberg.

Ref:

Vigtigt, livet skal leves her og nu.

Der er 80 medarbejdere af 20 forskellige nationaliteter.

60 beboere.

2 fysioterapeuter er ansat.

Der er en ægtefællegruppe, der mødes én gang om ugen. Den startede som projekt, men er fortsat.

Der er en frivillighedsgruppe med 14 frivillige, der får hverdagen til at glide og de hjælper, hvor det er relevant.

Mødet mellem mennesker skaber relationer.

Betaniahjemmet har deres eget forlag, hvor der er udgivet: Film, Bøger, der er lige udkommet kogebog ”Øjeblikke indfanges” fra Betaniahjemmet.

Hjertet i huset er køkkenet, hvor beboerne hjælper til med madlavningen. Beboerne holder møde en gang om ugen og planlægger menu fremadrettet.

Nabo vuggestuen kommer ofte på besøg, så har børn og ældre hyggelige timer.

Medarbejdernes børn og de ældres familier med børn kommer ofte på besøg og alle har glæde af hinanden.

Der er aftencafé, der startede som projekt, men som nu er fast én gang om ugen, hvor alle er velkommen, både familier, naboer og medarbejdere. Der er også onsdags bar.

Betaniahjemmet rejser hvert år i marts på ferie, dette er en motivation hele året.

Der er gennem årene blevet samlet penge til en fond, med det formål at købe et sommerhus til Betaniahjemmet. Dette lykkedes sidste år. Der er købt et sommerhus på Enø, som er handicapvenligt.

Der bliver hvert år afholde ”De Betaniskelege”. Med overrækkelse af præmier.

Der er indkøbt en dobbeltcykel, som beboerne har glæde af at kører ture på sammen med fysioterapeuten i hele området.

Mange fester bliver afholdt.

Til jul kommer børnekirkekor.

Der bliver afholdt julegudstjeneste, hvor der efterfølgende er julemiddag, med alle de medarbejdere der har lyst og deres familier og der bliver delt julegaver ud.

På Betaniahjemmet forsøger alle at få et plejecenter til at fungere i hverdagen, hvilket må siges at være lykkedes. Der tages løbende initiativ til nye projekter, sideløbende med hverdagen i huset.

 

”Værtsrollens betydning for involvering i hjemmeplejen: Ældre kroniske syge borgers perspektiver på roller og ansvar i samarbejdet med sundhedsprofessionelle”.

Kathrine Hoffmann Pii, antropolog, adjunkt, ph.d. Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol.

Ref:

Studie af borger involvering blandt ældre kroniske syge. Formålet:

- Inddrage, involvere og egenomsorg (tage større ansvar for eget liv).

Rollerne mellem borgere og sygeplejersker (andre ansatte):

- Borgeren er passiv modtager, - aktiv kontrollør, - borgerrollen bliver let offer, - det aktive jeg vil noget andet, - aktive ældre vælger andet aktivt til (f.eks. andet sygehus, eller hjemmepleje udbyder).

Værtskab ved besøg:

- Borgeren har part i besøget og hjælper sygeplejersken, - gæst i andres hjem.

Ved nogle besøg hos den ældre bliver adgang nægtet:

- Adgang nægtet, - den fremmede gæst, - hjemmet skal reetableres.

En vigtig del af projektet viser at mødet med borgeren er vigtigt, for at få det bedste resultat for borgeren i hverdagen, skal borgeren med inddrages og respekteres.

 

”Hjælp til at kunne selv – mestring af hverdagen”.

Kristine Peetz-Schou, gruppeleder og Shila Larsen, faglig udviklingssygeplejeske, hjemmeplejen Amager.

Ref:

Projektet fandt 5 beboere med forskellige udfordringer.

Projektet blev planlagt for at styrke samarbejdes processen. Så borgernes aftaler og planlægning kunne aftales.

- Fælles mål, - fælles viden (handleplaner), - gensidig afhængighed, - gensidig respekt.

For at projektet kunne blive en realitet, skulle der f.eks. Ændres arbejdstider, forskellige faggrupper skulle snakke sammen på en anden måde, hvor de fik overlevering i forhold til borgerne.

Der var så gode resultater, at projektet fortsætter med nye beboere.

Der skulle involveres mange mennesker for at projektet kunne blive en realitet, det kunne f.eks. være at den samme person skulle følge borgeren til og fra en aftale. Det er muligt, at borgeren får mere indflydelse, hvis vi tænker lidt utraditionelt.

 

Tirsdag den 8. november kl. 10.45.-12.00. Lokale H:

Symposium: Tværfaglighed i rehabilitering – set fra svækkede ældre menneskers perspektiv.

”Rehabilitering og tværfaglighed – temporale dimensioner”

Loa Kristine Teglgaard Christensen, ph.d. -stud, antropolog, Københavns Universitet.

Ref:

Koordinering kan være en udfordring.

Omsorgsgenet kan tage overhånd.

1. Der er rehabiliteringstid

2. Der er omsorgstid

3. Der er clock tid (den tid der er sat af til hver enkelt borger)

Case Egon 89 år

Har været på aflastning er nu kommet i eget hjem

Hjemmehjælp x 8 hver dag

Hjælpemidlerne bliver introduceret.

Næste gang der følges op på om borgeren bruger hjælpemidlerne, viser det sig at han ikke bruger dem. Dette forklarer pt. med at hjemmehjælperne har så travlt.

Hvis vi har travlt, sætter vi det i forbindelse med at det tager længere tid med hjælp til selvhjælp. Så hjemmehjælperne gør det, som de plejer. I stedet for at hjælpe borgeren til at bliver mere selvhjulpen og hjælpe med at han kan bruge sine hjælpemidler.

 

”Genoptræningsscentret og andre erfaringssrum”

Louise Scheel Thomasen, ph.d. -stud., antropolog, konsulent, Sundhedsstyrelsen

Ref:

Et feltstudie.

Case Signe.

Signe bor på 2. sal, har KOL, RA, hofte opereret med komplikationer.

Følges i 1 og et halvt år, Signe når aldrig et højt funktionsniveau.

Signe har et højt ønske om igen at kunne kører bil i sommerhus.

Signe lever ikke op til sine egne idealer.

Et besøg i sommerhuset hos Signe, efter Signe har fået fornyet kørekortet.

Overvejelser om afvikling, imens Signe træner for at fysisk at kunne nogle ting, samtidig med at Signe rydder op og fortæller at hun hjælper sine pårørende, når hun ikke er mere.

Erfarings rum – fremtidshorisonter.

Sygdoms svækkelse – at få ny krop, der medfører nyt syn på os selv.  Splid med krop og os selv.

For at kunne træne skal kroppen kunne noget.

Forhold mellem udvikling samtidig med afvikling.

I mødet mellem mennesker og især ældre borgere, er det vigtigt at der er plads til både udvikling og samtidig afvikling, som kan være en svær ting at rumme.

 

”Videnperspektivr i tværfaglig rehabilitering”

Jette Thuesen, postdoc., ergoterapeut, MHH, REHPA, Videncenter for rehabilitering og Palliation, SDU.

Rehabiliteringens blinde punkter.

Ref:

Hvordan forstår vi hinanden i forhold til tid?

Der er flere veje frem – målet uvist. På grund af svækkelse som proces – som er til forhandling.

Rehabilitering er destabilisering og der er nogle ældre der ikke vil være med.

Nogle ældre trækker ”alders kortet”, tænker nutid.

Forskel mellem bleven og væren.

Dyrkelsen af nuet passer ikke ind i samfundsøkonomien.

Aldring er forskellig forståelse af tid. Udvikling – afvikling.

Rehabilitering har mange aspekter, hvordan hjælper vi afvikling, så det er meningsfuldt.

Den måde vi behandler ældre borgere på handler meget om samfundsøkonomien, hvor den ældre bliver glemt i bureaukratiet, der skulle hjælpe den ældre, men hvor det bliver svært at være sammen meningsfuldt.