Temaeftermiddag for fysioterapeuter i geriatrien om sarkopeni i Odense og Aalborg (gratis!)
DSFGG inviterer fysioterapeuter i geriatrien til “samsening” af SST's sarkopeni-symposium den 23. november i Odense og Aalborg og krydder det med efterfølgende faglige drøftelser over en sandwich og mulighed for at stille spørgsmål til vores helt egen sarkopeni-ekspert Niklas Grundt Hansen.

Som opfølgning på rapporten Tab af muskelfunktion og muskelmasse – sarkopeni og effekten af fysisk træning har Sundhedsstyrelsen (SST) inviteret til symposium den 23. november på Panum Instituttet i København.
I den forbindelse arrangerer vi i Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri (DSFGG) en temaeftermiddag, hvor vi ønsker at samle fysioterapeuter i geriatrien til “samsening” af sarkopeni-symposiet og hvor der efterfølgende er rum til faglige drøftelser over en sandwich og mulighed for at stille spørgsmål til sarkopeni-ekspert Niklas Grundt Hansen.
Program
- Kl. 13.45-14.00: Ankomst og velkomst: Vi hilser på hinanden og der bydes velkommen af de lokale “værter”
- Kl. 14.00-16.30: Samsening af sarkopenisymposiet på storskærm (programmet)
- Kl. 16.30-17.15: Gruppedrøftelser over en sandwich (betalt af DSFGG)
- Kl. 17.15-17.45: “30 minutter med eksperten” ved Niklas Grundt Hansen, speciaist i geriatrisk og gerontologisk fysioterapi og bl.a. medlem af E-SARC (EU støttet e-læringsprojekt om sarkopeni)
- Kl. 17.45: Afrunding ved næstformand i DSFGG Tobias Kaarsbo
Vi håber, at denne temaeftermiddag vil danne ramme for en faglig opdatering om sarkopeni med udgangspunkt i SST nye rapport og at vi får en masse faglige drøftelse med andre fysioterapeutkollegaer i geriatrien på tværs af kommuner og mellem sektorer.
Tilmelding
Af hensyn til forplejning er der tilmelding med SU den 20. november kl. 13 via tilmeldingsformularen nedenfor.
Vi er klar over, at det næppe er alle, der har mulighed for at kunne deltage fra kl. 13.45, og derfor vil vi lade “dørene stå åbne”, så det er muligt at deltage, selvom man ikke har kunnet få fri til hele arrangementet.
Lokations- og kontaktoplysninger
Aalborg, Aalborg Kommune, Træningsenhed Vest, Sofiendalsvej 95, 9200 Aalborg SV (max. 40 personer). Vært: Kirsten Fog (kfo-aeh@aalborg.dk, 20693338)
Odense, OUH, Kløvervænget 23, 5000 Odense C, ”Marie Krogh” [Kort] (max. 40 personer). Vært: Louise Kej Murrekilde (Louise.Kej.Murrekilde@rsyd.dk)
Koordinator for temaeftermiddagen: Tobias Kaarsbo (TobiasDSFGG@gmail.com, 29684133)