Den faldtruede ældre borger, hvad gør vi?
Fyraftensmøde om den ældre faldtruede borger. Hvad gør Faldklinikken og kommunen? Hvad er vigtigt at have med i træningen?
Tilmelding der på her: Den faldtruede ældre borger, hvad gør vi?
Om arrangementet
Vi sætter fokus på den ældre faldtruede borger. Til dette fyraftensarrangement vil der først være oplæg med Sanne og Malene, som er tilknyttet Faldklinikken på Aalborg Universitetshospital. De vil holde et oplæg, hvor de præsenterer, hvordan de undersøger, vurderer og rådgiver patienterne, når de henvises til faldklinikken – ofte via geriatrisk afdeling.
Efter en spisepause vil Steffen og Martin holde oplæg omkring hvilke træningsinterventioner, der er bedst evidens for, og ikke mindst hvordan de skal udføres i praksis.
Træningsmetoder til faldforebyggelse bliver ofte præsenteret meget generisk i forskningen.
I dette oplæg vil vi derfor fokusere på de mest effektive metoder og kombinere gennemgangen af evidensen med konkrete eksempler, så det bliver nemt at bruge i praksis.
Vi har sat 1,5 time af til Steffen og Martins oplæg, så der er rig mulighed for at blive opdateret på ny viden.
På dette fyraftensmøde vil du kunne få mere viden om, hvordan vi kan spotte den ældre faldtruede borger og ikke mindst, hvordan vi i praksis hjælper dem bedst muligt.
Deltagelse
Dette arrangement er IKKE et webinar. Det vil dog være muligt at deltage via Teams i det fysiske møde, fra et kamera der står i møderummet. Hvis man tilmelder sig Teams-deltagelse, får man tilsendt Teams-link dagen før arrangementet. Man kan ikke få support i forbindelse med mødet.
Forplejning
Der serveres en sandwich i pausen
Målgruppe
Fysioterapeuter og Fysioterapeutstuderende
Undervisere
Malene Østergaard Poulsen, Fysioterapeut i Faldklinikken, Aalborg Universitetshospital
Sanne Schou Poulsen, Fysioterapeut i Faldklinikken, Aalborg Universitetshospital
Steffen Wølke, Fysioterapeut, Senior omsorg, projektleder i Team for forebyggelse af fald, Aalborg kommune. Bestyrelsesmedlem i DSFGG
Martin Grønbech Jørgensen, Træningsfysiolog og Ph.d., Geriatrisk afd. og klinisk institut, Aalborg universitet
Kontakt
Har du spørgsmål til arrangementet er du velkommen til at kontakte Jette Thomsen på mail: Jettelynggaardthomsen@gmail.com
Arrangementet afholdes i samarbejde med Danske Fysioterapeuter