MasterClass ved Merete Tonnesen: Drivkræfter i rehabiliteringsforløb? Om mål, håb og motivation.
Hvordan skaber vi mål, der giver mening? Og kan vi arbejde med håb? - Se MasterClass'en med forsker Merete Tonnesen, og få forskningsbaserede perspektiver på håb, mål og motivation.
At sætte mål er en central del af enhver rehabiliteringsproces, men hvordan kan vi sikre, at mål er meningsfulde for den enkelte? Hvidbogen for rehabilitering(2022) introducerer en ny anbefaling: rehabilitering skal tage udgangspunkt i en persons håb.
Men hvad betyder det i praksis? Hvordan hænger håb, mål og motivation sammen – og hvordan kan vi arbejde med det i mødet med den ældre person?
Ved denne masterclass deler antropolog og forsker Merete Tonnesen sin viden og erfaring. Hun har skrevet en ph.d. om mål og håb i Parkinson og arbejder nu som postdoc med fokus på håb og handlekraft. Glæd dig til en inspirerende frokostpause med konkrete indsigter og refleksioner over, hvordan vi kan gøre rehabilitering af ældre endnu mere meningsfuld og effektiv.
MasterClass ved:
Merete Tonnesen
Mag.art. (antropolog) og PhD
Postdoc ved Defactum, Region Midtjylland