Første certificerede kliniker i gerontologisk og geriatrisk fysioterapi
Line Krogh Elmer er blevet godkendt som den første certificerede kliniker i specialet geriatrisk og gerontologisk fysioterapi. Læs med her og bliv klogere på, hvad både du, borgerne og din arbejdsplads kan få ud af processen og godkendelsen. Og få inspiration til, hvordan du kan arbejde med kollegial refleksion som metode.
Dansk Selskab for Fysioterapi har godkendt Line Krogh Elmer fra Udrednings- og Rehabiliteringsteamet i Aarhus Kommune som certificeret kliniker.
”Jeg er glad og stolt”, fortæller fysioterapeut Line Krogh Elmer. ”At blive godkendt som certificeret kliniker i geriatrisk og gerontologisk fysioterapi betyder jo ikke, at jeg kan mere nu end før. Men, med godkendelsen har jeg fået anerkendelse af mine kompetencer, og at jeg arbejder særligt systematisk og struktureret og målrettet i relation til undersøgelse og træning af den geriatriske borger”.
Bag den nye titel ligger målrettet arbejde med at dygtiggøre sig. I tillæg til Lines almindelig fysioterapeut uddannelse har det krævet målrettet efteruddannelse og mange års praktisk erfaring indenfor ældreområdet. At blive godkendt som certificeret kliniker kræver efteruddannelse svarende til 40 ECTS point, 20 timers supervision og mindst 3 års erhvervserfaring.
Den bedste behandling
Gitte Arnbjerg er formand for Dansk Selskab for Fysioterapi. Hun glæder sig over, at flere vælger at få papir på deres kompetencer.
”Det er ikke en titel, man får forærende. Det kræver noget at blive certificeret kliniker, men til gengæld kan man så vise, at man har særlige kompetencer til at hjælpe sine patienter”: siger hun og fortsætter:
”Alle fysioterapeuter går op i at blive stadig dygtigere til deres fag, men her taler vi om nogen, der har gjort en særlig struktureret og målrettet indsats for at kunne levere den bedste undersøgelse og behandling inden for deres område”.
Vi skal udvikle os selv og vores fag
Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri arbejder netop med at forestå kompetenceudvikling og styrke den fysioterapifaglige viden og ekspertise indenfor ældreområdet. I øjeblikket arbejder vi i selskabet på at udvikle et relevant efteruddannelsesprogram for fysioterapeuter, der arbejder med ældre.
Line Krogh Elmer, der også er formand for Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri siger; ”Skrøbelige ældre kan opleve, at de yder deres absolut maksimale i almindelige daglige aktiviteter. Hverdagsaktiviteter, som du og jeg tager for givet. Vi kan som fysioterapeuter gøre en stor forskel for de ældre, deres funktionsevne, hverdagsliv og livskvalitet. Derfor skal vi gøre vores bedste hver dag. Det kan vi kun, hvis vi interesserer os for at udvikle os selv og vores fag”.
Specialiseringsordningen kan netop understøtte den enkelte fysioterapeuts kliniske karrierevej. Der er mange fysioterapeuter, der arbejder med ældre, både i kommunalt, regionalt og privat regi. Uanset hvilket regi, efterspørger sundhedsvæsenet netop høj faglig kvalitet i form af nyeste viden og kompetencer i den kliniske opgaveløsning. Gennem specialisering i geriatrisk og gerontologisk fysioterapeutisk praksis kan fysioterapeuter være med til at imødekomme denne efterspørgsel.
Som autoriseret fysioterapeut er man forpligtet til at tilegne sig ny viden løbende. Dansk selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri tilbyder gode og relevante kurser indenfor ældreområdet og fysioterapeutisk praksis. Men der er også brug for, at man på arbejdspladserne tænker kompetenceudvikling mere bredt, og følger op på fysioterapeutens kursusdeltagen med systematiske og strukturerede lærings- og udviklingsforløb i praksis.
Kurser, læringsforløb og supervision
Medlemmerne af Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri har gentagne gange givet udtryk for, at de har svært ved at leve op til specialiseringsordningens krav om 40 ECTS point og 20 timers supervision. Medlemmerne fortæller, at de ikke har mulighed for at deltage i kurser, og der er ikke tradition for at lave systematisk og struktureret supervision på arbejdspladserne.
”En måde at tænke kompetenceudvikling på er at følge systematisk op på kurser” fortæller Line Krogh Elmer og fortsætter, ”Jeg havde i min ansøgning flere systematiske udviklingsforløb, hvor jeg med udgangspunkt i kursus, teori, viden og/eller kliniske retningslinjer arbejdede struktureret med praksisforbedringer og udvikling af egen og kollegers praksis”.
Kurser arrangeret af arbejdspladsen eller diplomuddannelse tæller også med, når man skal leve op til specialiseringsordningens krav om 40 ECTS point. Blot det har et gerontologisk eller geriatrisk fokus.
ECTS point tildeles alene af formelle uddannelsesinstitutioner, og derfor skal du omregne kurser og efteruddannelse, som du har taget ved private udbydere, fx i de faglige selskaber, så det svarer til ECTS point. Et ECTS point svarer til en arbejdsbelastning på 30 timers studieaktivitet. De 30 timer omfatter forelæsninger, oplæg, forberedelse, praktik, seminarer, projektarbejde, praksisøvelser, skriftligt hjemmearbejde, eksaminer og andre bedømmelser.
Med hensyn til supervision så skal du have minimum 20 timer for at blive godkendt som certificeret kliniker. Halvdelen skal være individuel supervision. Supervisionen skal være forankret i et uddannelsesforløb og være systematisk tilrettelagt.
”Vi planlagde kollegial refleksion i mit tværfaglige team”, fortæller Line Krogh Elmer. ”To af mine kolleger havde erfaring med metoden, og i fællesskab med vores leder tilrettelagde vi det som en fast ugentlig begivenhed. Fokus for den kollegiale refleksion var vurdering af borgers behov. Det er noget, vi alle har andel i. Det fungerede rigtig godt for hele teamet. Vi havde rigtig gode faglige, tværfaglige og etiske refleksioner. Som sideeffekter blev vi klogere på vores procedurer, og hvor vi havde brug for at opkvalificere vores viden”.
Helle Haunstrup Krog, Akutchef og leder af Udrednings- og Rehabiliteringsteamet, hvor Line er ansat, siger, ”Supervision eller kollegial refleksion er en god metode til udvikling på arbejdspladsen. Særligt oplever jeg, at det har styrket den tværfaglige forståelse for hinandens tilgange og observationer. Det var med til at styrke den måde, teamet udfører deres opgaver på og ikke mindst deres faglighed ind i opgaveløsningen”.
Den individuelle supervision skal udgøre minimum 50 % af den samlede portefølje af supervision. Individuel supervision kan være supervision og feedback efter observation af fysioterapeuten, der udreder og behandler en patient, eller skriftlig gennemgang af materiale om en patient/borger, videooptagelse eller lignende supervision målrettet mod ansøgerens kliniske kompetencer. Supervision kan også foregå ved skriftlig gennemgang af materiale om en patient samt over video.
”Min kollega er forløbs- og dokumentationsansvarlig, og vi lavede et systematisk supervisionsforløb, hvor hun gav mig supervision på et borgerforløb. Det var meget givtigt i forhold til at få reflekteret over den kliniske ræssonering samt den røde tråd i borgerforløbet”, fortæller Line Krogh Elmer.
Supervision:
Supervision i fysioterapi er en metode til faglig udvikling samt til refleksion over egen praksis. Supervision er et struktureret læringsforløb, der tager sigte mod, at den enkelte sundhedsprofessionelle bliver bedre til at udføre sin praksis.
Supervision som metode til refleksion er overvejende en pædagogisk, psykologisk proces, hvor den enkelte forholder sig til sit professionelle arbejde, både det faglige og det relationelle og set i lyset af den kontekst, arbejdet udføres i. I forståelsen af begrebet professionel ligger der udover den rent faglige også den personlige dimension, som fordrer, at man også forholder sig til sig selv som menneske. Supervisanden definerer indholdet af supervisionen, hvis primære formål er læring og refleksion. Og dermed ikke et på forhånd givent facit. (Kilde fysio.dk)
Har du også lyst til at søge godkendelse i specialiseringsordningen indenfor det geriatriske og gerontologiske felt, men ved du ikke helt, hvordan du skal gribe det an, så kontakt os i Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri. Vi vil gerne hjælpe!
Vil du vide mere om specialisering i fysioterapi: